Businesscoaching
Hvem snakker du med om dine tanker & overvejelser angående virksomheden?
Når du snakker med banken eller revisoren om de mere overordnede og specifikke tanker & overvejelser, er det oftest den slags, som umiddelbart er til at beskrive. Banken og revisor har mest fokus på virksomhedens regnskab (læs historie) og budgetterne (læs forventninger). Din beskrivelse bliver umiddelbart sat i relation til de fremviste tal. Her er det tallene, som tæller og dokumenterer dine ord - og som bliver udgangspunktet for samtalen.
Hvad drømmer du egentlig om?
- for virksomheden..
- for dig personligt..
- og hvem deler du så de mere dybdeliggende tanker & overvejelser med? Tanker som er ustrukturerede og forvirrende, som giver dig uro og rastløshed eller dilemmaer, problemer og konflikter, som er årsagen bag tallene og dine handlinger, så du ikke får handlet på din drøm. Tillid opstår, når du ikke bliver dømt og vurderet eller skal dokumentere - men mødt med indlevelse, respekt og rummelighed.
Betaler du dyre "lærepenge"?
Som virksomhedsleder kan du ikke undgå at skulle træffe beslutninger. Ikke at handle er ikke-eksisterende på sigt. Frygten for at fejle kan gøre dig handlingslammet. Prøv at se fejl som udvikling
- Når vi begår fejl, lærer vi nyt
- Ja, det er dumt at begå den samme fejl 2 gange
- Du er først en fiasko, når du begår en fejl og giver andre skylden
Set i dette perspektiv bliver der langt mere rummelighed, når der sker fejl til læring og udvikling. I gamle dage var tid = penge. I dag er tid > penge, fordi liv = tid. Fejl er ny læring; deraf begrebet "lærepenge", men hvor dyrt må det koste, før du beder om hjælp, støtte og sparring?
Skab livskvalitet & arbejdsglæde på virksomheden - vælg den grønne linje
Det handler snarere om værdier end direkte om penge, som også er en slags regnskab. Der skal være en balance mellem virksomhedens og medarbejdernes værdier. Jobbet skal give mening for alle i virksomheden. Positiv adfærd og kraftfuld kommunikation giver sund virksomhedskultur - et fokusområde til at opnå bedre bundlinje og fastholdelse af gode medarbejdere
- Få hjælp fra dine medarbejdere ved at skabe trivsel - ellers skal du gøre alting selv
- Ring og aftal en tid, hvis du føler dig begrænset eller fastlåst i et "hamsterhjul"
- Skab ro ved at dele dine bekymringer med en uvildig, som ikke har økonomiske interesser på spil
- Sæt styrkerne i spil - få overskud, glæde og energi til de ting, som du drømmer om
- Få en ny indgangsvinkel til en problemstilling via hjælp til selvhjælp og skab frihed
- Skab balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor vi sætter hjulene i sving for at genoprette balancen
Læs mere om arbejdsglæde & fremdrift, som jeg kalder #bundlinjemedmening
Er du mere til Walk & Talk, kan du læse mere om VandringMedForandring med #naturensomkonceptogrecept